modeller og portrætfotografering

Bryllup, modeller og portrætfotografering – Hvis du går med tanken om at lege model for en dag, eller hvis du gerne vil lave en flot billedserie til dig selv, familien eller kæresten, så kan jeg måske hjælpe.

Alt for mange mennesker kommer med undskyldninger for ikke at blive fotograferet, og det synes jeg er synd. De fleste forældre, bedsteforældre, kærester o.s.v. ville blive glade for at få et billede af deres nærmeste.
Hvem vil ikke gerne kunne vise andre en flot billedserie af sig selv?

Nogen er bange for, at deres billeder ender på alle mulige hjemmesider. Hvis jeg solgte billeder uden folks tilladelse, så ville det hurtigt gå ud over mit rygte, og det er jeg ikke interesseret i. Billederne ender højest her på min hjemmeside, medmindre andet er aftalt. Hvis en model ønsker at få billederne offentliggjort andre steder, så bliver der lavet en ekstra kontrakt. Det er helt op til den enkelte model.

Bryllupsbilleder?

Et bryllup uden billeder er som et bryllup uden en brud. Mange vælger idag at få taget bryllupsbillederne uden for kirken eller ude i naturen. Til et bryllup havde gommen planlagt en romantisk tur i hestevogn efter vielsen. Turen gik til et udsigtspunkt som dannede den perfekte ramme for bryllupsbillederne. Da brudeparret ankom til stedet ventede fotografen på dem, og der blev taget en serie flotte billeder af parret sammen, af brudebuketten, af bruden, brudepigen og brudesvenden, af gommen, og til sidst nogle sjove billeder.

Hvorfor ikke gøre det samme til Jeres bryllup? 

Det samme kan arrangeres til f.eks en konfirmation eller et polterabend. 

Hvorfor fotografering?

Min interesse for fotografiet stammer helt tilbage fra min barndom, da jeg brugte meget tid på at tegne og male. Kameraet brugte jeg først som et redskab til at indfange motiver og derfra arbejde videre hjemme ved staffeliet. Først da jeg købte et digital kamera indså jeg dets muligheder, og begyndte at koncentrer mig om fotografiets muligheder. Hovedsageligt fordi at man kan arbejde hurtigere med det, end man kan med et maleri som kan tage måneder, hvis ikke år. Og det tillader en at være ligeså kreativ som ved den klassiske tegnekunst.

Af opgaver jeg påtager mig kan nævnes: portrætfotografering, sportsfotografering, reportage, reklamebilleder, domicilbilleder, fotohistorier og meget andet.

Jeg tilbyder fotografering for dig og dit firma. Skal I have tage nogle billeder til brochurer, menukort, hjemmesiden eller mange andre ting, er det noget jeg kan klare for jer. Skal familiebilledet tages, skal brudeparret i glas og ramme, skal bedsteforældrene have børnebørnene op at hænge på væggen? Det er alt sammen noget jeg kan hjælpe jer med.

Studiemulighed haves, og jeg kører gerne ud. Jeg arbejder digitalt med Nikon og billederne kan leveres enten som alm. billeder på papir i gængse størrelser, eller som digitale filer på enten cd-rom eller dvd.

Læs mere:

indhold